Et online forløb – en kreativ genstart
Der bor en kreativ gnist i dig, som bare venter på at blive tændt. Måske har den ligget i dvale. Måske er den overdøvet af stimulation fra de sociale medier.
Med de rette redskaber kan du komme i gang med de kreative aktiviteter, du egentlig gerne vil – og give dig selv en kreativ genstart. Hvor du mærker ro, glæde, koncentration, nysgerrighed og håb.
Jeg afholder et online forløb – en slags koncentreret Craft-bouillonterning. Koncentrat hedder det.
Over 4 gange har vi fokus på viden og redskaber, der kan hjælpe dig tilbage på sporet og få genstartet din kreativitet. Forløbet er sanseligt og håndgribeligt: vi lægger ud med enkle redskaber som blyant og papir, mærker bevægelsen i hånden og åndedrættet, og lader kroppen guide opmærksomheden – i stedet for at tænke os til ro. Hver gang er der undervisning med slides, som bliver eftersendt, og mellem gangene er der ”lektier” – små opgaver, du kan afprøve derhjemme ud fra enkle materialer, du har i dit hverdagsliv.
Undervisningen foregår på Zoom – med et enkelt link til alle undervisningsgange, som er let at bruge.
Det får du ud af forløbet
- Undervisning i og afprøvning af kreative aktiviteter, der passer til lige netop dig
- En enkel pauserutine, du kan bruge i din hverdag
- Tid og ro til at være i kontakt med dig selv
- Slides eftersendes efter hver undervisning
”En præstationsfri pause med en følelse af ro og velvære og glæde. Som giver inspiration til flere af den slags pauser i hverdagen.”
”Glæder mig til velværetimen i morgen!”
”Det er en kæmpe styrke, at Dorte trækker på sin viden og faglige autoritet som både psykomotorisk terapeut og kreativ skabende tekstilkunstner.”
”Det var så skønt. En følelse af at gå til ’Jørgen Clevin’ bare for den gode følelse!”
Måske har du flere aktiviteter for at finde fred og ro. Måske er din håndarbejdspraksis anderledes, end du tror. Og det kan være, du glemmer, at havearbejde, sammenlægning af tøj, madlavning osv. også er Craft. På kurset får du enkle redskaber til at rette din opmærksomhed mod det, du ønsker at rette den imod.
Er det noget for dig?
Det online format henvender sig især til dig, der er sygemeldt, let bliver overstimuleret, ikke kan overskue fysisk fremmøde, er jobsøgende, eller som blot har arbejdstider, hvor det passer godt at være med i dagtimerne.
Praktisk
- Tid og sted Zoom · tirsdage kl. 11.00–12.30
- Datoer 17. og 24. november samt 1. og 8. december 2026
- Tilmeldingsfrist Senest 14. november 2026 · early bird før 4. november
-
Pris
950 kr. for hele forløbet
Early bird 750 kr. ved tilmelding før 4. november
Tilmelding
Tilmelding sker ved at skrive til info@dortewahlberg.dk. Du får svar med betalingsoplysninger, og din plads er først booket, når betalingen på 950 kr. er modtaget (750 kr. ved early bird-tilmelding før 4. november).
Du kan afmelde dig og få pengene tilbage indtil 7 dage før forløbet starter. Afmelder du dig senere, kan jeg desværre ikke refundere, men du er velkommen til at rykke med over på næste hold i stedet.