Du er et menneske med tøj på

Du er også et menneske med en hjerne

De fleste dage går tøj og hjerne op i en større helhed uden at du tænker mere over det.

Dit tøj skal bare være der.

Der skal være noget rent i skabet, som passer til det, du skal.

Ellers skal det være tilgængeligt på tørresnoren. Og det skal helst ikke være for slidt hvis du skal være præsentabel.

Du tænker ikke synderligt over, at du hver eneste dag bruger dit tøj.

Ej heller at du slider det.

Engang imellem lægger du dog mærke til det. Det gør du, når der sker større synlig slitage af tøjet: et hul, flænset eller revnet.

At forholde sig til slitage af tøj ligger ikke lige til højrebenet for de fleste mennesker.

Vi tænker:

  •  Jeg kan ikke overskue at lappe det selv
  •  Jeg lægger det i stakken af andet tøj, der skal repareres
  •  Jeg degraderer det til arbejdstøj
  •  Jeg laver det om til sommertøj til sommer
  • Jeg køber noget nyt

Samtidig er der mange af os, der døjer med stress.

Og som dagligt synes vi har for meget om ørerne.

For mange ting at forholde os til.

For mange detaljer, som forstyrrer vores ro og nærvær.

I sådan en situation, tænker vi i hvert fald ikke på at vedligeholde vores tøj.

Det gør os endnu mere stressede. Og vi kan i perioder have det sådan, at livet opleves en anelse “gennemhullet”


Men stop en halv: Rent faktisk kan du gøre noget, som BÅDE lapper din stressede hjerne OG lapper dine bukser.

 

Hvordan kan det lade sig gøre, tænker du måske?

 

Der er en udvej og med den slår du to fluer med et smæk.

Det handler om at du skal foretage dig noget, som for en stund får dig til at glemme alt andet. Noget som du er motiveret for at gøre og som ikke er sur pligt. Noget som måske indebærer elementer af repetition og gentagelse. 20 minutters fokus på en selvforglemmende aktivitet som håndarbejde eller håndværk kan nemlig give dig et biokemisk boost, som får din overanstrengte hjerne til at restitutere sig selv.

Nu tænker du måske: Årh nej, endnu en ting. Nu skal jeg ud og købe strikkegarn eller melde mig til et kursus hos FOF. Og det er også fint. Meget mindre kan gøre det. Det vigtigste er, at du er motiveret for din aktivitet. Og at det for en stund får dig til at glemme alt andet.

Hvis du skal have  slukket for eller “lappet en hjerne” der har siddet lidt for længe ved computeren kan det være relevant at plukke nogle lavgthængende frugter.

Du gør det allerede uden at tænke nærmere over det. Du holder en lille pause og spiser en mad. Går til computeren og printer. Sætter en vask over hvis du er derhjemme.

Andre kreative elemeter kunne bestå i at:

  • sortere bøger på reolen i stuen i farveorden
  • plante planter om med ny stiklejord
  • omorganisere køkkenskuffernes indhold
  • rydde op i dit tøjskab

Lad os nu sige, at du forfølger eksperimentet: at lappe din hjerne samtidig med at du lapper dit tøj.

Det vil sige, at du ønsker at ende ud med et resultat som du kan bruge til noget samtidig med at du har fået omtalte biokemiske boost ved at lave håndarbejde eller håndværk (altså det som Anne Kirketerp sammenholdt kalder craft). 

Du kan behøve at gennemgå et par nødvendige besværlige overvindelser, før du oplever en eller anden form for selvforglemmende øjeblik.

Måske er du blevet sparket grundigt af sy-hesten.

Det kan være du har dårlige oplevelser med lærere som har kritiseret dine forsøg med at være kreativ. Det kan også være, at du aldrig bestod dit sykørekort i skolen. Det kan sagtens være, at du slet ikke ejer materialer, der kan bruges til dette forsøg.

  1. Accepter at det er et (måske dit første) biokemiske craft eksperiment
  2. Forestil dig ikke at det bliver fuldkomment
  3. Husk at selve processen giver så meget udbytte at resultatet måske er lidt ligegyldigt

Et andet perspektiv på diskussionen om at genbruge tøj eller ej er, at vi i fremtiden måske slet ikke får et valg. Flere designere og større firmaer spår, at vi kommer til at mangle tøjfibre. Og flere indsamler nu gammel bomuld og uld for at skabe fibrene om til nyt tøj.

Måske bliver det at lappe vore tøj en nødvendighed i fremtiden. Ikke bare som et onde men en måde at få en større grad af balance i vores arbejds- og fritidsliv.