Jeg har ophængt syede ting i vores lokale forsamlingshus, Petersborg. Det fik mig til at tænke over følgende:
Hvad er min kunst for noget?
Er det noget prangværk…(et ord fra Vendsyssel)…
Noget gratværk…(måske også et ord fra Vendsyssel?)…
Hobby-kunst… (noget der ikke er særligt meget værd)
Stemmerne kan kalde det mange ting, de mest højlydte stemmer er indeni mig selv.
Det er ok at kalde min kunst for hobby-kunst. Værkerne kunne også hedde passions-objekter. At sy er min dybe passion.
Jeg har syet siden jeg var en lille pige. Min mor var sød at låne mig sin symaskine, indtil jeg fik min egen i konfirmationsgave. Jeg syede dukker, tøj, tasker, pennalhuse og punge. Jeg holdt en lang pause med syning og genoptog det.
Jeg er inspireret af naturens skønhed. Og af spirituelle oplevelser som ofte har drejet sig om min dødsangst. Som barn tænkte jeg meget over det mærkelige i livet. Hvad sker der når jeg dør? Senere tænkte jeg over, hvad der sker FØR livet? Hvad kommer vi fra?
Jeg har følt og føler mig ofte halv, kvart, følt mig som et otten-delsmenneske.
Jeg er optaget af processen mod større helhed.
Ane Bruns sang: ONE var en øjenåbner for mig.
“It all starts somewhere
It all starts with one
Everything comes from something
It all starts with one
It all starts somewhere
It all starts with one
Nothing comes from nothing
It all starts with one”
Intet kommer af ingenting.
Alt kommer fra noget.
Som en cirkel.
Som en dråbe.
Som livet der drypper.
Seneste kommentarer